KAN DU LEDE VORDINGBORGS STORE MØBELGENBRUGSBUTIK?

KAN DU LEDE VORDINGBORGS STORE MØBELGENBRUGSBUTIK?

Vi søger en engageret, frivillig leder til at stå i spidsen for vores store Røde Kors Møbelbutik i Vordingborg og sammen med ca. 50 dygtige frivillige, sikre butikkens fortsatte vækst.

Som leder skal du kunne uddelegere, kommunikere og sætte retning for butikken og sikre en samarbejdsånd, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd. Du skal sætte en ære i at samarbejde med de øvrige Røde Kors Butikker og organisation om kampagner, profilering, indsamling og salg.

Vi forestiller os, at du: har bred erfaring med ledelse, kommunikerer tydeligt og tålmodigt, sætter samarbejde og uddeling af ansvar højt, har gennemslagskraft men samtidig besidder megen empati, kan afsætte +/- 20 timer om ugen, er optaget af, at skabe noget med andre, og se resultater, kan stå inde for værdierne og fællesskabet i Røde Kors.

Vi kan tilbyde dig: en spændende opgave med stor frihed, engagerede og dygtige kollegaer, kurser i genbrugsdrift, ledelse, frivillighed, førstehjælp m.v., en stærk organisation til at støtte dig i opgaven, at gøre en forskel for de mennesker vi hjælper med indtægter fra butikken.

Vil du vide mere, kan du kontakte formand Hanne Andersson på tlf 60948890. Ansøgning sendes til haand@rodekors.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.